Krav iht. Sundhedsstyrelsen, Enheden Strålebeskyttelse (SIS) - til arbejdstagere, der skal arbejde selvstændigt med radiografisk prøvning, eller arbejde som strålebeskyttelseskoordinator.
Dette kursus er godkendt af Sundhedsstyrelsen og opfylder kravene i SIS BEK 1384, SIS BEK 1385, SIS BEK 1386 og SIS BEK 1388.
4-dages kursus i teori og praksis, med afsluttende eksamen.
Kurset giver deltageren en omfattende viden og kompetencer inden for radioaktiv stråling og sikkerhed.
- Generelt om stråling
- Udstyr, herunder strålingsgeneratorer, radioaktive stoffer og måleudstyr
- Biologi og farer forbundet med stråling
- Afspærring, dæmpning og afskærmning
- Bekendtgørelser og sikkerhed
- Sikring og beredskab
- Opbevaring og transport (mulighed for tilkøb af ADR kapitel 1.3 bevis/kørekort)
Eksamen består af 40 multiple-choice spørgsmål.
Ved bestået eksamen udstedes et kursusbevis. Beviset er gyldigt i fem år og kan forlænges inden for denne periode, med et repetitionskursus.
Adgangskrav: Ingen adgangskrav, men det anbefales at have kendskab til radiografisk prøvning.
Kurset tilbydes på dansk og på engelsk.